OM MIG

"Health is a state of complete harmony of the body, mind and spirit"
- B. K. S. Iyengar
Som yogalærer og fysioterapeut er mit mål at hjælpe folk til at få et tættere forhold til deres krop og opdage deres eget potientiale. Kroppen besidder en fantastisk evne til at kommunikere med os. Hvis vi lærer at lytte til kroppen og reagere på dens signaler tror jeg på at det vil ændre vores forhold til smerter og sundhed generelt.
Jeg startede selv med at dyrke yoga på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var fyldt med usikkerhed og ubehag. Jeg opdagede hurtigt hvordan yogaen ændrede mit mindset og jeg lærte at styre mine reaktioner i ubehagelige situationer. Alle mine småskavanker forsvandt og jeg indså at yogaen besidder et terapeutisk potientiale. Netop denne opdagelse gjorde at jeg besluttede mig for at blive fysioterapeut.
Nepal har i mange år været mit andet hjem. Der har jeg blandt andet studeret yogaen og fået et indblik i østens holistiske tilgang til sundhed. Nu bor jeg i Søborg, sammen med min mand og vores tvillinger Albert og Elias fra '17.
Behandlinger
Som behandler det vigtigt for mig at du føler dig mødt. Jeg prioriterer en grundig undersøgelse , samt en snak om hvad der er vigtigt for dig. På denne måde kan vi sammen finde en behandling der er målrettet dit problem og som giver mening for dig. Mine behandlinger består af manuelle teknikker, samtale, afspænding og træningsøvelser.
YOGA
Jeg underviser yogatimer fyldt med flow, kreativitet og nærvær.
De har til formål at skabe mere kontakt til krop og sind, øge dit kropslige selvværd, forstærke din intuition og nære dit nærvær.
Jeg underviser hos Iluma yoga studio på Frederiksberg og i min stue ved Utterslev Mose.
uddannelser
Yin yoga 50 hrs. Yogini yoga v. Trine Hedegaard
Autoriseret Fysioterapeut, Københavns Professionshøjskole
Elemental vinyasa 40 hrs, Iluma yoga school
Yoga teknik 50 hrs, Hamsa yoga studio
Reiki healer - 1. Himalayan int'l yoga academy
Hatha yoga 400 hrs, Himalayan int'l yoga academy